Kursuscenter Sputnik – praktikere, der underviser praktikere
Kursuscenter Sputnik er praktikere, der underviser praktikere:
- Det, du lærer i dag, kan du bruge i morgen
- Praksiserfaringer fra Skolen Sputnik siden 1999 – omsat til viden og metoder
- Undervisere, der går direkte fra klasseværelset ind i kursuscentret
Teorien er med for at skabe indsigt og udsigt, men det er den daglige praksis og de pædagogiske handlemuligheder, som optager os allermest.
Eksperter i autisme og ADHD
Sputnik har over 15 års erfaring med børn og unge med ADHD, og 10 års erfaring på autismeområdet.
Herudover samarbejder vi med nogle af de fremmeste psykologer inden for specialområdet, cand.psych. og familieterapeut Pia Laursen og cand.psych Trine Uhrskov, Sopra.
Vores specialefelter:
- Specialpædagogik og specialundervisning
- Autisme, ADHD og psykiske krydsdiagnoser (f.eks. angst, OCD, stress og selvskadende adfærd)
- Problemstillinger med massivt fravær, skolevægring, social fobi, transportudfordringer m.m.
- Mentalisering, inklusionsredskaber, diagnoseforståelse i samfundet
- Konflikthåndtering, AKT-metoder og nedbringelse af magtanvendelser
- Forældresamarbejde og familiebehandling
- Systemisk-narrative teorier og metoder
- Ledelse, selvledelse og mødeledelse
- alt sammen pakket ind i en ramme, der kan omsættes direkte i hverdagen
➢ Læs om grundkursus i autisme
➢ Læs om fortsætterkursus i autisme
➢ Læs om grundkursus i ADHD og AKT
Systemisk-narrativ efteruddannelse i København
Sputniks kurser og efteruddannelse bygger på den systemisk-narrative teori og metode.
Vi tilbyder en specialpædagogisk efteruddannelse med 16 moduler på et år samt en specialpædagogisk lederuddannelse med 8 moduler på et år.
➢ Systemisk-narrativ efteruddannelse
➢ Systemisk-narrativ lederuddannelse
➢ ARTIKEL Systemisk tænkning og narrativ pædagogik
VISO-leverandør
Kursuscenter Sputnik er VISO-leverandør. Som udsendt for Socialstyrelsen rådgiver vi i særligt komplicerede sager om udsatte eller sårbare børn, unge og voksne.
➢ Se, hvilke undervisere, der er VISO-specialister
Hverdagsevidens
Kursuscenter Sputnik bruger begrebet hverdagsevisdens i vores formidling af pædagogiske tilgange og redskaber. Hverdagsevidens er den metodegjorte faglige erfaring, som vi ved virker i samarbejdet med børn, unge og voksne. Det er oversættelser af seneste forskning kombineret med mange års erfaring med pædagogisk arbejde. Det tager hensyn til konteksten og udgangspunkt i den hverdag, der ikke altid matcher det, der står i bøgerne. Hverdagsevidens er det bedste af begge verdener: teori og praksis omdannet til metode.
De fleste af vores kursister oplever at kunne genkende deres hverdag i vores oplæg, og de giver udtryk for, at de får et bedre udgangspunkt for at forstå og håndtere de situationer, hvor de oplever at blive ramt af udtømte handlemuligheder.
Vil du samarbejde med os?
Kursuscenter Sputnik har stor erfaring i at specialdesigne kurser, uddannelser og supervision efter behov, og vi har i flere år bidraget med foredrag og workshops, både på anerkendte konferencer og i mindre sammenhænge. Du er altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om et samarbejde. Ring til Lene Holst på ☎ 41 78 31 01.
Læs mere om vores kurser og uddannelser
➢ Download kursuskatalog
➢ Gå til forsiden