Systemisk ledelse i en narrativ praksis

Systemisk ledelse i en narrativ praksis - sådan kommer du i gang

ARTIKEL Systemisk og narrativ ledelse hjælper lederen til at bedrive ledelse i en moderne, kompleks organisationsforståelse. Vi giver dig her fire konkrete steder at starte, hvis du vil i gang med systemisk ledelse.

Af skolechef Jesper S.T. Larsen og Cand. Psych. Pia Laursen

Ledelse er at have noget for med nogen. Det er derfor altid intentionelt og sker i et samarbejde. Systemisk ledelse er at se sin rolle som leder i en større organisations system, som består af mange dele, f.eks.:

  • ​Hvad er drivkraften hos mine medarbejdere?
  • ​Hvad er vi sammen på vej mod?
  • ​Hvad er de hver især på vej mod?
  • ​Hvordan spejler vi det op i organisationen?

FIRE STARTERKENDELSER I SYSTEMISK LEDELSE

Mange artikler og bøger om systemisk ledelse begynder med at give lederne redskaber og metoder, men en hjørnesten i den systemiske praksis er, at du må have tænkningen med, før du anvender metoderne. 

Ellers begår du nemt nogle af den systemiske leders begyndefejl: f.eks. en overinddragelse af medarbejderne på de ydre rammer eller en tendens til at blive symmetrisk i relationen.

LÆS OGSÅ: Systemisk tænkning og narrativ pædagogik – 7 nøglebegreber

Vi tilbyder dig derfor fire erkendelser, du som leder skal igennem, hvis du vil bedrive systemisk og narrativ ledelse:

  • ​Du skal være velfunderet i din organisations narrativ
  • ​Du skal skifte mellem at være leder og at bedrive ledelse, alt efter hvad konteksten kalder på
  • ​Du skal være tydelig på rammen og medskabende inden for rammen
  • ​Du skal acceptere præmissen, at du er alene, men ikke ensom i lederrollen

"Din vigtigste lederevne – og sandsynligvis én af dine største udfordringer som leder – er at være til stede i den kompleksitet, som organisationen udgør.​"


LÆR DIT ORGANISATORISKE NARRATIV AT KENDE

Nogle ledere tror, at ’jeg er på den her måde, og min organisation er på den her måde’. De ser sig selv som autentiske og organisationen som løsrevet. I systemisk ledelse er man en del af organisationen og medskabende af den. Det betyder, at man ikke kan læne sig tilbage i den (”det er også bare de ydre krav”), men man skal læne sig opad den og forsøge at svare på for sig selv:

  • ​Hvad er min organisations narrativ (værdi, mission, vision og kultur)?
  • ​Hvad er den organisatoriske nødvendighed (kerneopgaven)?
  • ​Hvad er min ledelsesramme (vilkår, udfordringer og mål)?
  • ​Hvad er min drivkraft som leder (motivation og egne værdier)?
  • ​Hvordan vil jeg positionere mig som leder opad min organisations narrativ (ledelsesstil)?

Din vigtigste lederevne – og sandsynligvis én af dine største udfordringer som leder – er at være til stede i den kompleksitet, som organisationen udgør. Først når du er rodfæstet i dit organisatoriske narrativ, kan du begynde at flyde ind og ud af det og positionere dig hensigtsmæssigt i forhold til de krav, du møder oppefra, nedefra, udefra og indefra. Det er derfor et væsentlig sted at starte med systemisk ledelse.

LÆS OGSÅ: Artikel om lederen i krydspres

Kom godt i gang: Brug en time på at svare på de fem spørgsmål ovenfor, og læg mærke til, hvor svaret falder dig naturligt, og hvor du tøver. Her skal du sandsynligvis bruge lidt energi.

AT VÆRE LEDER OG BEDRIVE LEDELSE

Et andet fokuspunkt, du med fordel kan have, hvis du vil bedrive systemisk ledelse, er samspillet mellem at være leder til at bedrive ledelse. Din opgave er at bevæge dig hensigtsmæssigt imellem de to discipliner.

  • ​At være leder = rollen
  • ​At bedrive ledelse = kompetencen

"Tænkningen omkring systemisk ledelse er, at der foregår ledelse på mange niveauer."

Rollen er en maske, du kan tage af og på. Den er givet til dig, og den giver dig ret til at træffe beslutninger. Kompetencen sætter du i spil, når du positionerer dig som leder – faciliterer, udvikler og sætter rammer.

I mange organisationer har man haft en tradition for at udnævne den stærkeste blandt fagspecialister som sin leder. Den type ledere har ofte haft en forestilling om at han eller hun skulle gå foran, træffe beslutninger og billedligt talt hoppe i de største vandpytter.

Tænkningen omkring systemisk ledelse er, at der foregår ledelse på mange niveauer. Læreren bedriver også ledelse, når hun går ind i et undervisningsrum, og klubpædagogen, der tager ansvar for at tage tre børn med på computercafe. På den måde er god, systemisk ledelse kontekstbestemt. Det er også en ledelsesmæssig kompetence at give lederansvaret for en proces til en anden. At bedrive systemisk ledelse er dermed ikke forbeholdt lederen, men er en kompetence, som også kan opøves hos (selvledende) medarbejdere.

Kom godt i gang: Sæt en streg i midten af et stykke blankt papir, og sæt krydser i løbet af en dag, hvor mange gange du har været leder, og hvor mange gange du har bedrevet ledelse.

For at veksle mellem de to poler, skal du have fokus på det næste punkt:

SE OGSÅ: Systemisk lederuddannelse - systemisk ledelse i praksis

TYDELIG PÅ RAMMEN - MEDSKABENDE INDEN FOR RAMMEN

Den moderne, systemiske leder driver ledelse på rammen og lader sine medarbejdere være medskabende inden for rammen.

"Man kan se rammen og medarbejdernes handlemuligheder som hhv. det faste og det flydende. Det faste kommer først: man skal have et akvarium at fylde vand i, før man kan lade fiskene svømme."

Som skolechef (Jesper) er jeg leder for en række skoleledere. For nylig skulle jeg fortælle en leder, at han skulle udpege to medarbejdere, som skulle rokere til en anden afdeling af normeringsmæssige hensyn. Min opgave er i den situation at ridse rammen og vilkårerne op (være leder) og derefter at facilitere skolelederens mulighed for at træffe den bedst mulige beslutning (bedrive ledelse). Her går vi i en proces, hvor vi sammen gennemgår mulige scenarier, medarbejderes udviklingspotentiale over i nye felter og den bedst mulige sammensætning af kompetencer på afdelingen. Når jeg går ud ad døren, bliver jeg leder igen og siger: Så hvilken beslutning træffer vi nu? Hvordan går du videre med den?

Det væsentlige er, at jeg som leder kridter banen op og sætter hjørneflagene for, hvad vi kan diskutere. Det kan godt være, de involverede er ærgerlige over beslutningen, men det kan være frisættende, at alt ikke er til debat. Man kan se rammen og medarbejdernes handlemuligheder som hhv. det faste og det flydende. Det faste kommer først: man skal have et akvarium at fylde vand i, før man kan lade fiskene svømme.

Faldgruben: Det er en klassisk faldgrube, at man så gerne vil bedrive systemisk ledelse og være medskabende, at man kommer til at sætte rammen til debat. Man bliver bonkammerater med sine medarbejdere og er en undskyldning for sig selv, når man ind imellem kommer til at træffe en beslutning. Hold fast i, at du skal være tydelig, ikke nødvendigvis autentisk.

Kom godt i gang:Udvælg et personalemøde, hvor du tydeliggør processen for dig selv (evt. også personalet): sætte rammer, være medskabende, sætte rammer. Det bør både ske inden for det enkelte punkt og det enkelte møde. Læs evt. om lineraritet og cirkularitet i artikel om systemisk tænkning.

ALENE, MEN IKKE EN Ø

Systemisk ledelse handler også om at acceptere den præmis, at du er alene, men du er alene sammen med nogen. Det betyder, at du ikke er ensom. Al ledelse, også systemisk ledelse, foregår i en asymmetri, og det er den, der skaber alene-heden.

"Det kan ske for ledere i perioder, hvor de er lidt slidte, at de inviterer medarbejderne ind til at forstå dem som menneske​."

I systemisk ledelse er ledelse og medarbejdere et team. Man er sig selv, men en del af noget. Derfor kan det ligne en symmetri – at alle er jævnbyrdige – men positionen bliver aldrig symmetrisk. Vi er ligeværdige, men ikke jævnbyrdige.

Don’t do this at home…
Der kan af og til være behov for at gå i en kraftig asymmetri med medarbejderne, når man bedriver systemisk ledelse. Det gælder f.eks. hvis en medarbejder skal fyres. Jeg (Jesper) er selv en gang kommet til at starte en afskedigelsessamtale med ordene ”Sæt dig ned og tag en kop kaffe”. Det er jo helt forkert, fordi det udstråler symmetri og i bund og grund handlede om, at jeg ikke ønskede at være i asymmetrien og være en dum skid. Men det var min oplevelse af at være alene, jeg blev ramt af, og det var ikke fair over for medarbejderen.

Faldgruben er, at man kan føle sig så alene, at man kan komme til at invitere ind til for meget symmetri. Ligesom forældre, der ikke magter at være mere i asymmetri med deres børn, når dagen er omme, og som kommer til at sige: ”Gider du ikke gå ud og børste tænder?”. Barnet siger nej, og så siger den voksne: Det skal du!

Det kan ske for ledere i perioder, hvor de er lidt slidte, at de inviterer medarbejderne ind til at forstå dem som menneske: ”Jeg er også ked af, vi skal spare. Jeg har været med i mange sparerunder, og jeg kan ikke se, hvor vi skal skære mere. Vi bliver nødt til at skære på personalet, og jeg har ikke lyst til at vælge mellem jer.” Det dur ikke. Man er alene, når man repræsenterer den organisatoriske nødvendighed, og den frustration skal man kunne udholde som leder. Derfor er én af dine første erkendelser i systemisk ledelse, at du er alene, men ikke ensom.

Kom godt i gang: Læg mærke til, om og hvornår du inviterer ind til for meget symmetri. Overvej, hvor du kan finde et jævnbyrdigt fællesskab, f.eks. i ledergruppen eller et ledernetværk.

GÅ I DYBDEN MED SYSTEMISK LEDELSE

Hvis du vil vide mere om systemisk og narrativ ledelse, kan du tage et kig på vores lederuddannelse.

Måske har du også lyst til at læse...

Systemisk tænkning og narrativ pædagogik - 7 nøglebegreber

Ledelse i krydspres 

Undgå plenumdøden - få meningsfulde møder (find artiklen under billedet)

Jesper S.T. Larsen

  • Skolechef og leder af Kursuscenter Sputnik
  • Uddannelsesansvarlig for systemisk-narrativ lederuddannelse
  • Uddannet lærer og efteruddannet inden for systemisk ledelse og systemisk familieterapi.

Pia Laursen

  • Cand. Psych og selvstændig ledelsescoach og supervisor
  • Fast underviser på systemisk-narrativ lederuddannelse
  • Systemisk uddannelse fra Milanoskolen
  • Specialiseret i systemisk tænkning og systemisk ledelse.

Kontakt​oplysninger

Kursuscenter Sputnik

Svanevej 22, 2400 København NV


Spørgsmål til kurser og tilmelding

Spørgsmål til fakturering

Tilmelding til nyhedsbrev

Følg med på Facebook!