Familierådgivning​

Kursuscenter Sputnik tilbyder familierådgivning med det formål at fremme forældrekompetencen hos forældre til børn, som har diagnosemæssige eller adfærdsmæssige udfordringer.

Hvordan foregår familierådgivningen?

Familierådgivningen indeholder en række faste elementer, men kan tilrettelægges individuelt efter familiens behov. De faste elementer er:

  • Et afklarende møde med forældre og familierådgiver med introduktion til forløbet og opstilling af fælles rammer.​
  • Udgangspunkt i kernetemaer, som fylder for familien. Kernetemaerne kan være mad, søvn, søskendekonflikter, manglende indsigt i/modstand mod egen diagnose, familiedynamikker, skyldfølelse hos forældre, uenighed om strategier, skolevægring eller andre problematikker.
  • Redskaber og øvelser. Familien og familierådgiver aftaler fra gang til gang en konkret øvelse, som familien skal gennemføre. Det kan være at føre logbog, købe rullegardiner, afprøve et skema med piktogrammer, en ny procedure for morgenmad eller lignende.
  • Fast struktur for samtalerne. Familierådgiveren vil holde en fast struktur på samtalerne, som begynder og slutter ens hver gang. Opstarten følger spørgsmålene: Hvordan er det gået siden sidst? Hvad fylder i familien? og Hvordan har de nye redskaber virket? Afrundingen er en opsamling på dagens session, en aftale om nye øvelser og en fælles aftale om at mødes igen.
  • Evaluering, effekt og fremtid. Familierådgivningen har fokus på at fastholde ejerskabet hos forældrene, så familien frisættes fra rådgiveren og kan fortsætte udviklingen selv. Der sker en gradvis udfasning af forløbet, og sagsbehandleren får en opfølgende evaluering.    

Hvem er familierådgivningen for?

Familierådgivningen vil ofte være en tilkøbsydelse til børn, som er i dagbehandling, anbragt uden for hjemmet eller tilsvarende situationer.

Den første rådgivning er som udgangspunkt altid en afklarende samtale med forældrene, inden barnet/børnene kommer med. Herefter kan det aftales individuelt, om barnet/børnene skal inddrages i familierådgivningsforløbet, eller om det skal være ren forældrerådgivning. 

Tid, sted og pris

Forhandles individuelt efter familiens udfordringer og dermed antallet af sessioner i familierådgivningen. Sessionerne kan lægges efter almindelig skole- og arbejdstid. 

8 sessioner af 1½ time koster f.eks. 14.400 kr. Forløbet varer ca. tre måneder.

​Prisen inkluderer forberedelse, rådgivning, supervision og transport.​

Familierådgivere

Familierådgiverne er pædagoger og lærere fra Sputnik, som har systemisk-narrativ efteruddannelse og erfaring med forældresamarbejde og familiearbejde. De bliver løbende superviseret af en skolechef, som er uddannet i familieterapi.​

Kontakt

Vil du vide mere om familierådgivning, er du velkommen til at kontakte:

​Leder af Kursuscenter Sputnik og skolechef

Jesper S. T. Larsen

20 30 17 85

jla@skolensputnik.dk 

Hvem er Kursuscenter Sputnik? ​

Læs mere her...

Efteruddannelse for lærere, pædagoger og socialrådg.

Læs mere her...​

Vil du booke en familierådgivning?​

Skriv til os, og så finder vi ud af en løsning.  

 
 
Nogle felter er ikke udfyldt korrekt

Kontakt​oplysninger

Kursuscenter Sputnik

Svanevej 22, 2400 København NV


Spørgsmål til kurser og tilmelding

Spørgsmål til fakturering

Tilmelding til nyhedsbrev

Følg med på Facebook!